Bistrup Gruppe, Hjørring, Halvorsmindevej 28

Enheder

I KFUM-Spejderne deler man spejderne op efter alder i såkaldte enheder. Disse enheder har til formål at tilpasse Spejdermetoden til det enkelte alderstrin. Spejdermetoden kan beskrives igennem otte punkter:

1. Learning by doing

Spejderen lærer bedst nye færdigheder ved at prøve tingene selv. Således skal spejderen lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som man støder på igennem læringsprocessen.
Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet.

2. Det fremadskridende program

Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som spejderen er på. Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem.

3. Spejderlov og -løfte

Spejderloven er den ramme vi indretter vores spejderarbejde efter. Spejderloven bliver tilpasset til de mindste spejdere, bævere og ulve.
Spejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Robert Baden-Powell.
Spejdere kan frivilligt aflægge et spejderløfte. Løftet er et ritual, som mange spejdere ser frem til. Det kan markere at spejderen optages i en enhed. Bæverne og ulvene lægger et spejderløfte, der er tilpasset aldersgruppen.

4. Fantasirammer

Fantasirammer er, at man bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå til, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Hos bæverne er fantasirammen Bæverdammen, og hos ulveungerne er den Junglebogen. Rammerne giver børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer.

5. Patruljesystemet

I en patrulje er man sammensat med andre for at lære af hinanden. Hos bæverne hedder det en familie, hos ulvene hedder det en bande og hos de større spejdere hedder det patruljer. I patruljerne har et af de ældste patruljemedlemmer ledelsen.

6. Mødet mellem børn og voksne

Spejderarbejde drives af og for børn og unge, støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet og at målene med arbejdet nås – at det er spejderarbejde. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne, og har et venskab med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser.

7. Livet i naturen

En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og en bæredygtig udvikling. I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordringer, som de ikke nødvendigvis er vant til fra deres dagligdag. Samarbejde i patruljen og kreativ problemløsning kan være nogle af de kompetencer som opøves, da man i naturen vil skulle løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler, end spejderne er vant til.

8. Leg for livet

Leg er altid med i spejderarbejdet. Vi kalder det: Leg med mening og leg for livet. Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper. Leg skaber udvikling både på et personligt og kulturelt plan.